Gå til indhold

Hvad er nyt?
I forbindelse med renoveringen i AB Vest er der blevet etableret et nyt antenneanlæg, som alle betaler til over huslejen. Dansk Kabel TV har endvidere lagt fibernet ind i alle boliger. AB har indgået en fællesaftale med Dansk Kabel TV, så beboerne kan tilmelde sig bredbånd, kabel-tv (med YouSee’s tv-pakker) og fasttelefoni på det nye netværk. Tilmelding er valgfri.
 
Hvad skal jeg gøre ved indflytning?
Sammen med nøglen til boligen, modtager du en orientering fra Dansk Kabel TV, hvor det fremgår hvordan bredbånd og tv-signal aktiveres. Bemærk at aktivering først kan ske ved indflytning, så lad være med at kontakte Dansk Kabel TV før, at du har modtaget din nøgle. Efter aktivering er der åbent for bredbånd og for YouSee’s Fuldpakke. Herefter skal du inden en måned til at beslutte hvilken tv-pakke og bredbåndshastighed, som du ønsker fremover. Dette meddeles Dansk Kabel TV, der så tilpasser forbindelsen. Såfremt du ikke kontakter Dansk Kabel TV og bestiller den ønskede tv-pakke, afbrydes signalet på et tidspunkt automatisk. 
 
Hvad skal jeg være opmærksom på?   
 
- Som alle andre steder, kræver det en DVB-C tuner at kunne modtage kabeltv, hvilket er indbygget i langt de fleste, nyere tv.  Er fjernsynet ikke udstyret med en DVB-C tuner, kan en sådan købes i enhver elektronikbutik.
 
- Der findes to bredbåndsstik i stuen, men ønsker du trådløs forbindelse, kræver det en dual-band router. Altså en router, der både benytter 2,4 GHz og 5 GHz båndet, hvilket er standard for de fleste nye routere
 
Såfremt du ikke ønsker at gøre brug af fællesaftalen med Dansk Kabel TV, men vil anvende en anden leverandør, opfordres du til indenfor den første måned at undersøge om dette er muligt, så et evt. genopstartsgebyr undgås.
 
Ovenstående giver forhåbentlig svar på de fleste spørgsmål. Ellers står Ejendomskontoret som altid klar til at hjælpe.

 

Denne nyhed er bragt i Arkitemas julebrev 2019.