Beboerne i Margerittens kvarter kan desværre se frem til nogle støjgener de næste weekender. 

For at nå julefreden vil der i weekenderne blive udført arbejde. MT Højgaard, som udfører arbejdet, stræber efter at være færdige 20. december.

Følgende varsling vil i slutningen af ugen blive omdelt: 

"Som tidligere varslet, arbejder vi i perioden fra den 23.09.2019 til 20.12.2019 i jeres kvarter. Arbejdstiden er alle hverdage fra kl. 7:00 til kl. 17:00.

Grundet den megen nedbør i de sidste 2 måneder er vi desværre blevet noget forsinket.

For at alle beboere har adgang til deres bolig fra stierne inden jul, ser vi os desværre nødsaget til at udføre nogle arbejder i weekenden."

 

Arbejde den 16. og 17. november

Den kommende weekend, 16. og 17. november, vil der blive udført følgende mellem kl. 8.00 og kl. 16.00:

Stræde 6: Lægning af fliser og andre typer af belægning.

Stræde 4: Opgravning af rende. Gravemaskine graver jord op, der læsses på køretøjer. De kører jorden via Egelundsvej til jorddepotet for enden af Violens kvarter.