Information til beboerne fra Byggeledelsen - april 2018
Stade på nedrivning:
Nedrivning i Havrens kvarter er nu påbegyndt og fremdriften er helt som planlagt.
Stade på Beton og Kloak:
Kloak, Jord og beton følger lige i hælene på nedriver.
Stade på Renoveringsarbejdet i Boliger:
De sidste indflytninger i Kløverens Kvarter foregår hen over de næste par uger og renoveringen i Rugens kvarter blev påbegyndt lige efter Påske.
De sidste indflytninger i Havrens Kvarter forventes at ske ca. medio oktober 2018 og dermed er projektet gennemført hen over en periode på 2½ år med kun ca. 1½ uges forsinkelse i forhold til vores oprindelige plan.
Som bekendt er det besluttet at 2 boliger i Rugens Kvarter og 6 boliger i Havrens Kvarter skal op-deles til mindre boliger, dvs. at 2 boliger ændres til 3 boliger. Dette arbejde udføres i forlængelse af Havrens Kvarter og forventes færdiggjort inden årsskiftet.
Dette kommer naturligvis til at berøre en del af jer som er flyttet tilbage til jeres boliger, da der naturligvis vil være en del håndværkeraktivitet omkring disse boliger.
Mangelafhjælpning:
Vi afleverer efter vores opfattelse stadig boliger i en meget høj kvalitet, det vil dog aldrig være muligt at aflevere helt uden fejl. Disse fejl konstateres og registreres i forbindelse med afleveringen til BO-VEST og udbedres i den 5. uge efter afleveringen.
Udvendige malerarbejde:
Pga. af vintervejret er der ikke blevet malet udvendigt i ca. 2 måneder. Vi forventer at døgntemperaturen i løbet af 1-2 uger vil være de 5-8 gr, som der kræves for udvendigt malerarbejde og vi vil så hurtigt det overhovedet er muligt få samlet op fra en ende af. I vil naturligvis blive varslet hvis maleren skal have adgang til jeres have. Når I modtager denne varsel, bedes I sørge for at der er fri adgang langs med facaderne.
Tagarbejde:
Vores tagdækker var heldigvis så langt foran at han ikke kom bagud med tagpap inden vinteren satte ind
Havearbejde:
Pga. vinteren vil der i Kløverens kvarter, være nogle ganske få, som flytter tilbage til en have hvor hegnet ikke er færdigt. Dette opsættes så hurtigt det overhovedet er muligt. Der er ligeledes en hel del hegn, der ikke er færdigmalede, igen pga. vinter.
Indflytninger:
Som I alle ved, så er det ikke helt så enkelt at I flytter tilbage samtidig med at vi fortsat bygger i kvarteret, dette resulterer i begrænsninger i både jeres færden men også i jeres parkeringsmulig-heder. Det er vores opfattelse, at I har haft stor forståelse for denne problematik og de udfordringer der er i dette og det vil vi gerne takke jer for.
Byggeplads:
Vi har etableret materiale oplag og parkering for enden af Æblets kvarter på Grønningen. Dette areal bibeholdes igennem hele byggeperioden og kan naturligvis ikke undgå at give lidt gener for jer der bor i Æblets kvarter. Vi håber også her på jeres forståelse. Der fejes hver dag og der er indført hastighedsbegrænsning på 10 km/t gældende for maskinkørsel.
Vi har desværre været plaget af en hel del indbrud, hvor blandt andet netop monterede hvidevarer bliver stjålet. I må naturligvis gerne have øjne og øre åbne, men begynd endelig ikke på noget på egen hånd, men kontakt gerne straks politiet, hvis I ser noget. Der er fra 1 marts etableret kameraovervågning af færdige boliger og siden har vi ikke oplevet tyverier.
Fugtalarm:
Det er besluttet at der skal monteres fugtalarm i en af gulvboksene, så en eventuel utæthed straks konstateres og beboer alarmeres af en lydgiver. Dette medfører et besøg i samtlige boliger. Dette vil I høre nærmere om. Der har manglet lidt info om brugen af denne fugtalarm. Så vidt jeg er informeret vil denne komme fra Driften i nær fremtid. Men ganske kort registrerer fugtalarmen en eventuel lækage i radiatorsystemet og afgiver en alarm.
Batteriet holder i 5 år
Toiletter:
Producenten af toiletterne har anerkendt, at der har været fejl i hele vores leverance og derfor er vi nu i gang med at udskifte samtlige toiletter, foreløbig er toiletter skiftet i Kastanjen, Koglen og Æblet
Pergola:
Der har iblandt jer der har købt Pergolaer hersket lidt tvivl om der var bagfald på disse. Hældningen er/vil blive udført helt iht. leverandørens anvisning, hvilket er 1 cm pr M.
Der har været en uheldig episode med en entreprenør, der har fået nogle til at skrive under på at de opsatte pergolaer var i orden, selvom der endnu ikke havde været gennemgang af disse fra tilsynet. Dette skal vi dybt beklage, I skal naturligvis ikke skive under på noget som helst og jeg vil gerne at I henvender jer til driften hvis noget sådant sker igen.
Med håbet om at varmen og solen snart kommer ønskes I en god sommer
Venlig hilsen
Byggeledelsen