Kastanjens Kvarter i Albertslund Vest er lige dele byggeplads, lige dele hjem. I mange af boligerne arbejder håndværkerne lige nu for at gøre dem klar til beboernes tilbageflytning. I andre er beboere allerede flyttet ind. Da det kun er helt i starten af foråret, har gartnerne ikke nået at gøre områderne grønne endnu, så hvor der før var græsplæne er der nu bare jord. Der er et stykke vej til at den endelige følelse af et lækkert område er der, og det er der også i Kastanjens Kvarter 6D, hvor Berit Djarling har lavet en arbejdsplads.  Her rådgiver hun hver uge beboerne tæt på hvor de er. Men at hun sidder der, er noget helt specielt.

I modsætning til de kontorer hun ellers har siddet på gennem tiden, er dette nemlig en af boligerne, der er en del af renoveringen. Berits kontor er en af de prøveboliger, der blev opført som de første, og har alle tilvalg. Så her kan man ikke bare vælge og beregne for tilvalg – man kan også se dem i levende live.

Endnu står kontoret næsten tomt, og et spisebord og et mindre rundt bord, som Berit har midlertidigt overtaget fra en beboer, indtil det kan gives videre til Café Exit, er de eneste møbler. På gulvet ligger stadig kartonen fra åbent hus, hvilket efter mængden af jord på kartonen virker som en fin idé. Men alligevel er Berit ikke i tvivl om, hvad hun synes om boligen.

”Når man kigger rundt i boligen er der detaljer som ikke er i orden. Her er for eksempel en stor revne. Men jeg ser det ikke, jeg ser helheden,” siger Berit Djarling.

Vil gerne flytte ind

Når Berit sidder i huset i Kastanjens Kvarter, er der ikke langt for 6Vests beboere, for at komme hen og holde møde. I dag kommer et ældre ægtepar hen for at beregne de tilvalg, der er aftalt.

”Er du glad for din nye lejlighed?” spørger kvinden.

”Ja, jeg vil gerne flytte ind her,” svarer Berit.

Mens der regnes på tilvalgene, får kvinden også en mulighed for at se sig omkring i den nyrenoverede bolig.

”Jeg ved godt, vi har været på besøg i alle prøveboliger, men der er altid noget, man ikke har set,” siger kvinden.

Det bliver ikke nemt

Når man bruger en halv arbejdsdag på Berits kontor, er det tydeligt at det ikke er et glansbillede af tingenes tilstand, der bliver givet videre til beboerne. For Berit er det vigtigt at være ærlig – og realistisk.

”Beboerne skal pakke ned, flytte, genhuses, pakke ud, pakke ned, flytte, pakke ud, så kan der være ting, der ikke virker, eller virker på en anden måde, og så er der besværet med vand og varmeaflæsninger. Mange af har boet her i 40-50 år, i mellemtiden er der kommet børn og børnebørn, bryllupper, dødsfald og begravelser. Der er så mange minder i deres hjem, som bliver revet væk under dem. Det kan jo føles som et helvede for dem, og så skal jeg ikke male det lyserødt. Jeg siger også til dem, det er ren ordentlig omgang, og jeg gør det klart for dem fra starten, at det ikke nødvendigvis bliver nemt” siger Berit Djarling.

"Vi skal også huske, at der er mere i det for beboerne"
Berit Djarling, beboerkoordinator, BO-VEST

Og nogle gange handler det om fra starten at italesætte nogle af de ting, der bare en del af byggesagen.

”Vi mangler nogle gange at fortælle folk, at en byggesag bare ikke er det samme som den daglige drift. Hvis der under normale omstændigheder er problemer som ejendomskontoret skal tage sig af, så bliver det ofte udbedret i løbet af et par dage. Hvis det sker under en byggesag og håndværkerne skal ordne det, så tager det ofte minimum en måned. Og sådan er det desværre bare.”

Hun er dog ikke i tvivl om at renoveringen på sigt er meget vigtig.

”Vi gør jo i virkeligheden beboerne en kæmpe tjeneste, når vi renoverer. Vi gør det jo, fordi det bliver langt bedre huse. Men

I 2016 fortalte Berit Djarling om rollen som beboerkoordinator. Se interviewet her.

Helvedes hus

”Når folk spørger mig, hvad mit job egentlig går ud på, ved jeg ikke hvad jeg skal svare. Jeg ender med at svare at jeg laver noget af det, de andre ikke laver,” siger Berit.

For mens arbejdet med at bistå beboerne med tilvalgskataloget er konkret, er der oveni også mange ting, hun bruger sin dag på, der ikke helt kan beskrives i en stillingsbetegnelse. Det ser vi, da vi besøger en beboer, der for en måned siden vendte hjem til en renoveret bolig.

”Velkommen til helvedes hus,” siger beboeren, da vi står i døren. Hun har været ramt af forskellige problemer siden indflytning, og i dag er Berit kommet for at hjælpe med en telefon, der ikke vil virke, og nogle regninger fra Dong, der ikke giver mening.

”Ville det ikke være fint, hvis vi kunne sætte et greb her, du kunne holde fast i?” siger Berit og peger på den udvendige dørkarm.

Da vi kommer ind, og Berit sætter sig på gulvet for at kigge på routeren og telefonen, fortæller beboeren at hun synes, det har været hårdt at komme tilbageflytningen.

”Du har også været igennem meget,” siger Berit.

Tættere på

Egentlig hedder fordelingen at Berit tager sig af alle beboernes spørgsmål og problemer, før de er flyttet hjem, og ejendomskontoret tager sig af dem, efter de er flyttet hjem. Men når Berit alligevel går over til en beboer og hjælper efter indflytning, så er det en del af en større indsats.

”Det er jo noget med at få beboerne med på vognen, og få dem til at se det gode i renoveringen. Det spreder sig jo også til andre. Jeg tror på, at den tid jeg bruger på at komme tættere på beboerne, kan være med til at gøre arbejdet nemmere generelt,” siger hun.

De små ting

Der bliver til sidst fundet en løsning med telefonen, der betyder at beboeren muligvis fra dagen efter vil kunne bruge den igen. Derefter går turen over til den energiregning, beboeren har fået. Og her opdager Berit at den er for høj da Dong har sat acontobeløbet som om her boede en børnefamilie og ikke en enlig. Så Berit ringer til Dong, som lover at sætte acontobeløbet ned, og derfor sløjfer den regning, der lige nu ligger på bordet.

Det er da også lidt af en service, du får, siger jeg.

”Ja, mon ikke! Svarer beboeren.

Da Berit går ud af døren, er der nu flere af de ting, beboeren synes har gjort det hårdt, der er løst.

”Fokuser på, at der nu er flere ting der er på plads, og så lad de flyttekasser, der ikke er pakket ud endnu, stå. Det er jo når du husker at alle de små ting bliver fikset, at det bliver til en god oplevelse,” siger Berit.